Beslutningstræthed
Har du svært ved at træffe beslutninger, selvom du tidligere har kunnet det? Mærker du en mental træthed, når du bliver stillet over for et nyt valg? Bliver det svært at vælge, hvad du skal tage på af tøj, hvilken arbejdsopgave, du skal gå i gang med eller hvad du skal lave til aftensmad? Måske begynder du at være mere impulsiv og træffe valg uden at have et godt grundlag at træffe det på? Så er du måske ramt at Decision Fatigue – på dansk kendt som beslutningstræthed.
Beslutningstræthed refererer til den mentale udmattelse, et menneske kan opleve efter at have truffet mange beslutninger. Det kan både være små og store beslutninger, som vi alle træffer i løbet af dagen, der kan trætte os, når der har været for mange over en længere periode. Måske er der flere, der oplever beslutningstræthed efter en Coronatid, hvor vi alle har skullet træffe en masse nye beslutninger, da hverdagen ikke længere har været, som den var tidligere. Vi har ikke bare kunne gå ind og købe den liter mælk, som vi manglede, hvis vi havde glemt mundbind, hvad skulle vi så? Vi kunne ikke give kram til dem, vi mødte, selvom vi gerne ville. Vi skulle selv beslutte, om vi ville give dem et knus og se, om de var med på et knus. Eller de måske ville have et knus, men du ikke var med på at give knus. Og sådanne valg kan også have betydning for dine relationer, og dermed for din mentale sundhed.
Selv uden Covid-19 er der mange beslutninger, der skal tages hver dag lige fra valg af overtøj, transportmiddel, om du skal være sociale og hvem du skal se, samt til store arbejdsmæssige beslutninger. Der er også beslutninger, der skal træffes i forhold til ens børn og livet generelt. Alt dette kan være med til at trætte vores hjerner. Beslutningstræthed kan ramme alle, men hvis man i forvejen er kognitivt udfordret med fx PTSD, angst eller depression, kan det være endnu sværere at træffe beslutninger, og dermed udtrætter det mere, når der skal træffes en beslutning.
Vores hjerner kender ikke forskel på, om valg og beslutninger er vigtige eller mindre vigtige, derfor skal man ikke kun se på, hvor store beslutninger, der skal træffes, men også se på, hvor mange beslutninger, der skal træffes i løbet af en dag. Hjernen kan blive kognitivt og følelsesmæssigt overbelastet af at træffe mange beslutninger, og det vil medføre, at der bliver truffet dårlige beslutninger (eller ingen beslutninger), fordi man ser tingene i et forvrænget perspektiv. Og derudover følger også stress, bekymringer og tvivl om egne evner og beslutninger. Psykiater Rashmi Parmar skriver, at ”jo flere beslutninger du træffer, jo sværere bliver det at træffe yderligere beslutninger. Ofte fører det til et af to endepunkter: Du giver enten op og holder helt op med at træffe beslutninger, eller du vil træffe impulsive eller irrationelle valg.’
Hvis du oplever beslutningstræthed, skal du gøre noget ved det for at få det bedre. Det forsvinder sjældent af sig selv. Verden bliver ofte oplevet mere intenst, når beslutningstrætheden flytter ind, og ud over den mentale træthed bliver mange også mindre fysisk udholdende (du kan se en liste over symptomer nederst i teksten). For at få det bedre, skal du se på, hvad der er vigtigt, og hvad der er presserende. De vigtige beslutninger, skal du have tid og overskud til at træffe, og de må gerne ligge tidligt på dagen, hvor du har mest overskud (fordi du ikke har truffet så mange beslutninger endnu), og de presserende kan du tage løbende.
Hvis du er i en presset periode med beslutningstræthed, skal du forsøge at reducere i antallet af beslutninger. Du skal se på, hvad du kan gøre mere rutinepræget, så du ikke hver dag skal tage beslutning om ting som tøjvalg, indkøb af mad, transport, hvem der bringer og henter børnene og sådanne ting. Det kan også være beslutninger om, hvorvidt du skal lave motion på den enkelte dag. Lav en ugeplan (med din partner), så der er overskud til at træffe beslutninger i fx arbejdsmæssige sammenhænge. Det kan være en kort periode, du skal gøre dette, for igen at vende tilbage til ”normalen” eller en mellemting, hvis I har fundet ud af, at der er nogle af de indførte rutiner, der fungerer rigtig godt.
Derudover er det vigtigt at se på, hvad det er for nogle beslutninger, der skal træffes i forhold til, hvorvidt det kan påvirke dig mentalt. Jeg skrev tidligere, at alle beslutninger fylder i mængden af beslutninger, men der er nogen, der kan tære mere på kræfterne, og som dermed kræver en mental pause efterfølgende. Har du fx truffet en beslutning om, at en medarbejder gennem 20 år skal fyres, så kan det være, det kræver en gåtur, inden du går videre til næste opgave. Hvorimod en beslutning om at indføre en frugtordning ofte ikke behøver at blive fulgt op af en mental pause.
Oplever du beslutningstræthed, er du muligvis også stresset, derfor er der også god grund til at se på, hvad det ellers kan være i dit liv, der stresser dig og se på, hvad der skal gøres ved det. Ofte er det ikke kun én ting, der belaster og giver stress, men det er summen af belastninger, der kan give stress. Du skal sørge for at opretholde en god balance mellem belastninger og restitution/genopladning. Jo flere belastninger, jo mere tid til restitution og genopladning, hvis du skal undgå at blive stresset af udfordringerne.
Og derudover skal du sørge for at få din nattesøvn. Det er det allervigtigste for os mennesker. Hvordan du opnår en god nattesøvn, har jeg skrevet en lille overskuelig bog om; ”Sov dig til et bedre liv. Den lille bog, der gør den store forskel”.
Tag kontakt til Helle Alsted
Hvis du vil booke mig til et foredrag eller en workshop, skal du gå til min kontakt-side og udfylde kontaktformularen.
