Da jeg var barn, blev vi advaret mod at tage imod slik fra fremmede og især at tage med dem. Børnelokkere var heldigvis en sjældenhed, og samfundet skulle nok reagere, hvis der var en på færde. Det er interessant, hvordan det er almindeligt at børn og unge går rundt med en digital børnelokker i hænderne eller i lommen i dag. For nogle år siden var der en mand i en ”kassevogn” i vores by, som nogle børn var forsøgt lokket ind i, og mange forældre var (forståeligt nok) skrækslagne, fordi det ikke længere var ligeså sikkert for deres børn at færdes alene. Heldigvis drev faren over og byen faldt til ro igen.
Jeg oplever det som om, at der er digitale børnelokkere i hobetal uanset hvor børnene bevæger sig hen – hele døgnet. Det kan godt være, at de digitale børnelokkere ikke lokker med fysisk slik og fysisk bortførelse/overgreb, men de trækker de digitale forbrugere væk fra deres venner, væk fra fællesskabet, væk fra fysisk udfoldelse og udfordrer deres koncentrationsevne, fordybelsesevne, stressniveauer og mentale sundhed i en sådan grad, at det i stigende grad fører til mistrivsel, ensomhed, selvskadende adfærd og selvmord. De digitale børnelokkere tager børnenes og de unges data og giver dem mere af det, som de i forvejen søger efter, så de ikke bliver oplyst om andre holdninger i verden. Derfor bliver de unge i højere grad end før også indskrænkede i deres udvikling af personlighed og kompetencer – fordi de ikke bliver udfordret, ikke reflekterer og skal på ”irriterende mentale omveje” (jf Spitzer).
De digitale børnelokkere lokker med, at de unge kan få et bestemt skin, en nyt pet, flere penge, hvis de har en bestemt adfærd, spændende videoer og fremstilling af et bedre udseende og liv. De bliver for eksempel belønnet, hvis de spiller meget eller på bestemte tidspunkter, og hvis de køber/gambler meget. Det er efterhåndende SoMe, der er opdragende og bliver trendsættende uden om, hvad der er sundt og udviklende for krop og sind, som for eksempel når markedskræfter lærer børnene på SoMe, at de skal bruge puff-bars (nikotin forklædt som slik, samt koncentrationsforstyrrende), metadonlignende præparater (afhængighedsskabende), bage i legetøj og smøre menstruationsblod i ansigtet for at få en sund hud. Forældrene som opdragere og guider har trange kår, træder i baggrunden og er desværre på retur. Ofte er det svært for forældrene at følge med i, hvad der foregår og trendsene går bare hurtigt. Når det ”bliver opdaget”, er der jo nærmest en ny sundhedstruende trend i gang.
Børnene betaler blandt andet med deres mentale frihed, deres koncentrationsevne og hukommelse, deres evne til at fordybe sig, samt deres fysiske venskaber og deres fysiske udfoldelse, som er vigtigst og giver størst trivsel. Det er både deres fysiske og mentale helbred, der skrænter. De betaler også med data, og dermed er de ikke længere frie til at blive dem, de ønsker eller former sig til at blive og udvikle sig til.
Jeg forstår ikke, hvordan det kan tillades de digitale børnelokkere at udfordre og frarøve børnenes sunde liv uden at det får (nogen særlige) konsekvenser for dem, der gør det. Derudover er der ofte heller ikke et alarmberedskab, der går i gang, hvis børnene er blevet narret eller krænket, ligesom der er i den fysiske verden. Mange børn har lært, at ”det er en del af bagsiden af at ville have det sjovt på nettet”, og det skal de bare leve med. Deres grænser bliver overtrådt, og grænserne flyttes væk fra normalen og det sunde. Børnene får en oplevelse af, at de bare skal hærdes, for det er udviklingen og den verden vi lever i lige nu. De har en oplevelse af, at det er deres egen skyld, hvis de ikke kan klare mosten, og derfor beder de ofte ikke om hjælp fra deres omsorgspersoner. Det kan og må ikke blive børnenes ansvar at takle livet på nettet. Det giver bagslag på et tidspunkt – det ses allerede hos flere børn og unge. Når de så samtidig med deres digitale færden og grænseoverskridende oplevelser får at vide i daginstitutioner og skoler, at de bare skal sige pyt, så går det helt galt med tilknytningen, samt at lære at lytte til sig selv, få hjælp og finde ud af, hvordan de kan takle verden og komme videre.
