Sov godt


Søvnen har mange betydninger for vores krop og sind – både for din hverdag nu og på længere sigt. Manglende søvn kan desværre i sig selv medføre stress, fordi du ikke får den nødvendige restitution af både krop og hjerne, derudover har det stor betydning for dine præstationer, for dit humør, din hukommelse, dit helbred, din tolerance og meget mere. Sover du dårligt mere end 3 nætter om ugen, har du et søvnproblem, der skal tages hånd om.

Søvnmangel har store betydninger ikke kun for dig selv, men også for de mennesker, du omgiver dig med – dine medarbejdere eller kolleger, din partner, dine børn, dine venner og din ageren på for eksempel de sociale medier.

Jeg har skrevet en libello om søvn “Sov dig til et bedre liv”, som du enten kan lytte til eller læse på vores gratis streamingtjeneste libello

Har du brug for personlig hjælp til at sove bedre, kan du også kontakte mig, og så løser vi udfordringerne sammen.

Sov dig til et bedre liv


I marts 2022 udkom min bog om søvn: “Sov dig til et bedre liv. Den lille bog, der gør den store forskel”. Den giver dig en forståelse af, hvorfor du skal sove, og derudover får du konkrete råd til, hvordan du kommer til at sove godt hver nat. Der er også et kapitel til dig, der ind imellem har nattevagter.

Ofte skal der ikke så meget til for at du kan komme til at sove godt. Men du skal træffe et valg om, at det er det, du gerne vil for at kunne leve det liv, du ønsker.

Du kan købe den til 100 kr (ekskl. porto).

Køleskabsmagneter


Ønsker du at købe en af de to nedenstående køleskabsmagneter, skal du overføre 10 kr. pr. stk. og 11 kr. i porto på Mobile Pay 476046. Husk at skrive navn, adresse, samt om du ønsker magnet 1 (M1) eller magnet 2 (M2).

M1: Mentale pauser

M2: Søvn og mentale pauser

Downloads til søvn


Når du skal ændre dine søvnvaner og skabe bedre søvnhygiejne, kan det være godt at skrive ned, hvad den uhensigtsmæssige søvnvane er, samt hvordan du vil ændre på den. Løbende kan du samle op på, hvordan det går, og se på, hvorvidt der er flere ændringer, der skal til.

Du kan også lave en liste over, hvad der fungerer godt i forhold til at sove dybt og lang nok tid.

Skema til ændring af uhensigtsmæssige søvnvaner

Skema til at bevare de gode søvnvaner

Tag kontakt til Helle Alsted

Hvis du vil booke mig til et foredrag eller en workshop, skal du gå til min kontakt-side og udfylde kontaktformularen.